Helligdage i Danmark er fastsat i helligdagsloven og følger folkekirkens kirkeår, mens løn og frihed på helligdage primært reguleres gennem overenskomster på arbejdsmarkedet. Skolernes ferieplaner fastlægges decentralt af de enkelte kommuner.
Helligdagene i Danmark er fastsat i helligdagsloven og følger folkekirkens liturgiske tradition. Lukkeloven bestemmer, at butikkerne skal holde lukket på helligdagene. Arbejdsmarkedet bygger på den danske model, hvor retten til frihed og betaling på søn- og helligdage ikke fastsættes i en generel arbejdsmarkedslov, men aftales i overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter. Dage som grundlovsdag, 1. maj og juleaftensdag er ikke officielle helligdage, men holdes i vidt omfang som overenskomstmæssige hel- eller halvfridage.
Det historiske grundlag stammer fra Struensees helligdagsreform i 1770, som afskaffede en lang række festdage og samlede bøsedage i store bededag. I 2023 vedtog Folketinget at afskaffe store bededag som helligdag med virkning fra 2024; funktionærer uden for overenskomster fik som kompensation en lovbestemt helligdagsbetaling. Skoleåret reguleres af folkeskoleloven, der fastslår sommerferiens start den sidste lørdag i juni, mens de øvrige ferier (efterårsferie i uge 42 samt vinterferie i uge 7 eller 8) vedtages selvstændigt af landets 98 kommuner.